Sandtofte’s Hugo
– RSV2000 VM 2025 Korbach

Så er der faldet ro på herhjemme på Sandtoftegård, og jeg har fået evalueret vores bedrift.
A – 96 point
Ikke så meget at sige – Hugo går et fantastisk spor. Han mangler dog lidt koncentration i den sidste del, så planen fremover er at træne længere spor oftere for at styrke udholdenheden.
B – 84 point
Vi har arbejdet meget med koncentrationen og kontakten, og jeg er faktisk rigtig tilfreds med denne del. I apporteringen har der tidligere været problemer med tyggen, men det har vi fået styr på. Nu er der kommet en ny udfordring – Hugo vil ikke slippe.
Der var 10 point i fremadsendelsen, men Hugo valgte at løbe til højre, og det kostede hele 7 point. Så mere sikkerhed i den øvelse står også på programmet.
C – 89 point
Hugo mister skærm nummer 4. Normalt sidder den øvelse lige i skabet, og jeg kunne se på ham, at han blev forvirret over ikke at runde den – men han gjorde, hvad han kunne.
Vi har arbejdet med faste, hårde bid, og det er gået fantastisk. Til gengæld blev det til tre ekstra kommandoer på slippene – så der ved jeg præcis, hvad vi skal have fokus på fremover.
Alt i alt er jeg yderst tilfreds med vores resultat. Jeg ved, hvad der skal trænes på til næste gang – og vi er allerede i gang!
En stor tak til alle, der har hjulpet mig på vejen hertil.
Tak til RSV2000 for et fantastisk arrangement – det har været både sjovt og inspirerende at konkurrere mod Malinois! Jeg har fået snakket med gamle hundevenner og mødt nye, der er lige så tosset med hund som mig.
Tak for billeder til Albert Griep Svensson 



Og sidst men ikke mindst – tak til Nina
, som har holdt skansen hjemme på Sandtoftegård.

Vi ses derude!
Hugo og Jens 














